Logosystem
Logosystemet beskriver, hvordan metrologoet integreres sammen med andre infografiske elementer i et layoutsystem.
Baseret på det kompakte metrologo kan der tilføjes grafiske elementer såsom infografikker, tekst eller billeder, hvilket åbner op for yderligere kommunikationsmuligheder. De viste ikoner er fra Google Materials-biblioteket.
Metroens logosystem
Herunder vises et eksempel på, hvordan logosystemet kan anvendes til wayfinding. De viste ikoner er fra Google Materials-biblioteket.
Logosystem (Wayfinding)
Herunder er vist, hvad den anbefalede minimumafstand er mellem elementerne. Dette er en retningslinje og kan afvige, afhængig af det pågældende format. Når logoet bruges uden den omgivende, hvide boks, øges respektafstanden til det dobbelte.
Respektafstand
På billedet nedenfor demonstreres, hvordan boksen rundt om teksten skabes. Sådan gør du:
• Først måler du tekstens højde, kaldet x, (fra grundlinje til versalhøjde) og samlede bredde.
• For at finde boksens højde, ganger du tekstens højde (x) med 3.
• For at finde boksens bredde, tager du tekstens samlede bredde og lægger dertil 2,5 gange tekstens højde (2,5x).
Oprettelse af tekstboks
Logosystemet giver også mulighed for at anvende en gennemsigtig, sløret tekstboks i kombination med logoet, for eksempelvis i reklamefilm. Måden, de slørede tekstbokse oprettes på, afviger fra de forskellige programmer. Du kan downloade en skabelon (Photoshop og After Effects), som kan bruges som udgangspunkt. Ellers gøres det på følgende måde i tre af de mest anvendte programmer:
• Adobe Photoshop: Opret en kopi af baggrunden, tilføj en maske svarende til tekstboksens størrelse og placering, og tilfør kopien Gaussian Blur svarende til ca. 80 pixels. Derudover kan tilføjes adjustment layers som eks. Brightness & Contrast for at lysne tekstboksen.
• Adobe After Effects: Opret tekstboksen på sit eget Shape Layer ovenpå baggrundsmaterialet. Gør boksen hvid, og laget til et Adjustment Layer. Tilføj herefter effekten “Fast Box Blur” og sæt sløringsværdien til ca. 50. Herefter kan tilføjes eks. Brightness & Contrast for at lysne tekstboksen yderligere.
• Figma: Opret tekstboksen ovenpå baggrunden i den passende størrelse. Gør boksen hvid, med 20 % opacitet på Fill. Tilføj derefter effekten “Background blur” og sæt sløringsværdien til ca. 400.
Tekst på billeder